The history of the Danish National Socialist Workers' Party (DNSAP) in Copenhagen.

Frikorps Danmarks afrejse

For DNSAP i København var afrejsen af det første kontingent Frikorps Danmark frivillige til Tyskland en stor begivenhed, og partimedlemmer fra syslet hjalp til med at markere afrejsen fra Hellerup Station lørdag d. 19. juli 1941.
Omkring kl. 16.00 var de frivillige soldater begyndt, at ankomme til stationen. Her blev de modtaget med blomster og hyldet af en stor mængde tilskuere. De var så talrige, at de mere end fyldte perron 2 på Hellerup Station.




























DNSAP-medlemmer stod for uddelingen af blomster og små røde-hvide hagekorsflag og ceremonien blev afsluttet med afspilningen af Deutschland über alles, Horst Wessel og Kong Christian herefter toget kørte mod Waffen SS kasernen Langenhorn i Hamburg.

Cykeldemostration & Slaget i Roskilde

Kort efter de tyske troppers ankomst til Danmark i april 1940 udfordrede DNSAP
den nyoprettede Samlingsregerings møde- og uniformsforbud. Meningen var at provokere for derved
forsøgsvis at bane vejen for, at bringe partiet til magten ved besættelsesmagtens hjælp. Første udfordring skete i Roskilde den 30. juni 1940. Sysselleder Ejnar Jørgsensen havde indkaldt til offentligt møde på Roskilde Højskolehjem, og på trods af politiets advarsel gennemføres mødet. Ca. 300 personer deltog, deraf 50-60 værnemagtsoldater i uniform. Bagefter bevæger
mødedeltagerne sig gennem byen i procession, og politifolk får bank, hvis de forsøger at standse optoget.

Opildnet af den succesfulde erobring af gaderne den 30. juni 1940 (Vestre Syssel), forsøger DNSAP i København at gentage provokationerne to dage efter "Slaget i Roskilde". Dette sker ved en cykeldemostration d. 2. juli 1940, hvor uniformerede partimedlemmer i små grupper og med hagekorsvimpler på cyklerne, kører mod Rådhuspladsen. Politiet var dog klar og arresterede i alt 149 personer den dag. Blandt de anholdte var den senere SS-soldat og medlem af Peter-gruppen Henning Brøndum. Han blev anholdt i Saxogade på Vesterbro iklædt brun skjorte, spidsbukser og ridestøvler.

Kilder:
"Over Stregen - under besættelsen" (2007)
"Dansk Nazisme 1930-45 - og derefter" (2002)

DNSAP-hæderstegn for deltagelse i Roskilde-slaget d. 30. juni 1940
Ejnar Jørgensen. Sysselleder.




 
Cykeldemo på Rådhuspladsen 2. juli 1940

Cykeldemo på Rådhuspladsen 2. juli 1940
Henning Brøndum

Kvinder i DNSAP



















Kvinder udgjorde 13,9 % af DNSAP-medlemmerne i København før 1940 og 31,2 % efter. En stor del var ægtefæller til mandlige medlemmer af partiet.
Billedet herover viser et møde i Kvindegruppen for 9.distrikt Amager.

Kilde: Malene Djursaas “DNSAP. Danske nazister 1930-45” (1981).

DNSAPs Dagblad "Fædrelandet"

Dagbladet "Fædrelandet" var DNSAPs offentlige stemme i årene 1939-43, der var partiets aktivistiske højdepunkt. Redaktionen lå først i Kolding og fra december 1938 udkom den dagligt,  primært i Sønderjylland. Landsdækning opnåede man fra oktober 1939, hvor avisen
flyttet til Store Kongesgade 40 i København. Herfra udkom bladet frem til 4. maj. 1945. Avisen nåede i 1941 op på et oplag på 11.000 og 6.500 abonnenter.

De første måneder efter ankomsten fra Kolding blev avisen trykt på trykkeriet Bdr. Thøgersens eftf. og derefter Andreasens Bogtrykkeri, men i december 1939 fik bladet sit eget trykkeri på adressen. I september 1940 kom der nyt materiel fra Tyskland. Det drejede sig om en rotationspresse, der allerede havde tjent én ekstrem politisk tryksag: "Die Rote Fahne", centralorganet for KPD, Kommunistischen Partei Deutschlands. Den avis som blev grundlagt af Karl Leibknecht og Rosa Luxemburg november 1918, og var blevet forbudt kort efter NSDAPs magtovertagelse. Trykkemaskinen var en var en gave fra de tyske nationalsocialister til de danske.

"Fædrelandet" blev gjort fri fra DNSAP i foråret 1943, og var derfra defacto kontrolleret af forlaget Mundus, et privat dækfirma ejet af det tyske Propagandaministerium.
Årsagen til bruddet var, at den rigsbefuldmægtigede Werner Best ønskede, at stoppe avisens kritiske linje overfor den danske samlingsregering, og derved forsøge han at gavne samarbejdspolitikken. DNSAPs dagblad blev derved martyr for den danske ytringsfrihed, som modstander af en demokratisk regering, og offer for sin normale støttes censurpolitik. En ganske kompleks skæbne, som har været svær at forudsige.

Avisens forsatte sit virke under tysk styring og blev fritaget som sabotagemål i efteråret 1944 af Frihedsrådet. Man planlagde, at bruge faciliteterne i Modstandsbevægelsens tjeneste efter tyskernes nederlag. Natten mellem den 4. og 5. maj 1945 rykkede modstandsfolk frem for, at beslaglægge lokalerne, der var forladt umiddelbar før. Gruppen fra Frihedsrådet blev dog overrasket af en anden gruppe fra partiet "Dansk Samling", som havde fået samme ide om at udnytte trykkeri og redaktionslokaler til bearbejdning af offentligheden i kølvandet på krigens afslutning. Dermed opstod både Dansk Samlings avis "Morgenbladet" og Frihedsrådets "Information" på ruinerne af "Fædrelandet". En bemærkelsesværdig begivenhed på det politisk teoretiske plan. En nationalsocialistisk avis der spalter sig i Dansk Samlings nationale konservatisme og Informations uafhængige socialisme.   

Lokalerne i Store Kongesgade 40 er således rammen om en omtumlet pressehistorie, der bevæger sig bredt rundt på det politiske spectre og det 20. århundredes omvæltninger. Fra den marxistisk revolutionære "Rote Fahne" i Berlin til den danske nationalsocialismens daglige stemme, til tysk pressestøtte for samarbejdspolitikken og frem til avisen Informations positioner på venstrefløjen i opposition til DKP, samt af og til Sovjet under den kolde krig.

"Fædrelandet" Store Kongesgade 40 (ca. 1940)


















Store Kongesgade 40 (2014)
De tidligere redaktionslokalerne på 1. sal huser nu fertilitetsklinikken Stork Klinik.


















"Fædrelandet" læses af danske Waffen SS frivillige.

















Informations redaktionslokale (1975). "Fædrelandets" logo kan skimtes over døren i midten af billedet.
















Forside fra "Die Rote Fahne" (1930)













Tysk politi besætter "Die Rote Fahne" i Karl-Liebknecht-Haus 23. februar 1933 og beslaglægger "Fædrelandets" senere rotationspresse.








Olga Eggers grav


Olga Antoinette von Eggers er født på st. Croix 1875. Hun blev i mellemkrigstiden kendt som en folkekær, socialdemokratisk forfatter og kvindeforkæmper. Men allerede i juni 1934 meldte hun sig ind i DNSAP. Kendskabet til Nationalsocialismen var langt. Olga Eggers var Hjalmar Schachts næsten jævnaldrende kusine. Han var det Tredje Riges første Nationalbankdirektør. De havde haft kontakt siden barndommen.
Hun blev stærkt arrangeret i ideologen. Heriblandt stiftede den nationalsocialistiske gruppering Nordisk Kvindefront. Der var aktivitet i flere nationalsocialistiske grupper op gennem 30'erne. I 1938 finder hun til det ultra-antisemitiske NSAP, National Socialtisk Arbejder Parti, der har Aage H. Andersen som partifører. Den rabiate antisemitisme bliver hendes livs hovedfokus de sidste 7 år, blandt andet som chefredaktør for den vulgær-fanatiske antijødiske avis "Kamptegnet". Hun ender sine dage med en kontroversiel død i Vestre Fængsel. Det sker i de første dage efter den tyske overgivelse. Den 16. maj 1945.


Olga Eggers Grav. Juli 2015.

Mærkat fra DNSAP massemøde i Forum

Den 1. november 1942 afholdte DNSAP et massemøde under titlen "For Folkets Fremtid". Til oplysning om mødet blev blandt andet benyttet mærkatpropaganda.

Herunder en variant af mærkaten:





















Massemødet var velbesøgt. Blandt deltagerne var Partiføreren og den tyske presseattaché Gustav Meissner, som ses til mødet herunder, siddende side om side.



















Kilder:
"Nationalsocialistiske mærkater Danmark 1930-45"  af Peter Poulsen & Max Bjarne Hansen. (2012)
natmus.dk

Nationalsocialistiske studenter

Akademisk nationalsocialisme var en sjælden kombination i midten af det 20. århundrede. Men allerede fra slutningen af 1933 dannedes de første nationalsocialistiske studentergrupper i København. Gruppen: "Danske national-socialistiske Studenter var fra 1934 tilsluttet Wilfred Pedersens NSP, National-Socialistiske Parti, og fra 1935 blev den knyttet til DNSAP. Gruppen løsrev igen som en selvstændig organisation i 1938 under navnet National Studenter-Aktion, og forblev uafhængig til trods for en nær tilknytning til både DNSAP, den danske afdeling af Germanische Leitstelle og Nordische Geschellschaft. DNSAPs Studenterfraktion blev oprettet i april 1941. Alle studentermedlemmer af partiet blev automatisk medlem af fraktionen og samtidig af National Studenter-Aktion. De to organisationer havde et nært samarbejde indtil DNSAPs fraktion opløstes i marts 1943 pga. manglende økonomisk støtte.


National Studenter-Aktion bestod til krigens slutning og blev aldrig formelt opløst. Dets mest kendte anfører var Erik Spleth, der begyndte at lede organisationen under sine juridiske studier ved Københavns Universitet i 1940, hvor han ligeledes indgik i C.F. von Schalburgs NSU stab. Spleth får senere rang af SS-untersturmführer og bliver Schalburgkorpsets efterretningstjenestes, E.T., første  chef. Dette sker mens han afventer afrejse til østfronten. Han faldt ved Narva 16. juli 1944.











Artikel med referat af møde for National Studenter-Aktion, hvor SA slår ned på urostiftere:
Studenterne slutter op om „National Studenter Aktion"
„National Studenter Aktion"s store Møde i Studenterforeningen i Aftes viste klart, at Studenterne efterhaanden er ved at slutte op om „National Studenter Aktion". Paa de første Rækker sad Kreditforeningsdirektør Poul Rasmussen, Professor Berlin, Oberst Tretow-Loof, Redaktør H. Tandrup, Kaptajn Arne Stevns, Dommer Junior, fhv. Højkom-missær Helmer Rosting og Dr. jur. Popp Madsen.

Efter at stud. jur. Spleth havde budt Studenterne og de indbudte Gæster Velkom-men, førtes Dannebrog ind. Saa talte stud. jur. Teisen for Flaget. 

Grev Bent Holstein talte derefter om Ansvaret for den 9. April og dansk Udenrigs-politik i det 20. Aarhundrede. Talen vil iøvrigt blive bragt som Kronik i Fædrelandet i Morgen.

Uhørte Demonstrationer under Bent Holsteins Foredrag i Aftes. Det blev nødvendigt for S.A.-Vagten midt under Foredraget af føre 6 Studenter-Demonstranter ud.
Under „National Studenter-Aktion"s Møde i Aftes kom det desværre til en Række uhørte og pinlige Optrin. Ved 22-Tiden, da Aftenens Foredragsholder, Bent Holstein, i sit Foredrag var naaet til Danmarks Udenrigspolitik i Aarene 1920-40, begyndte Demon-stranterne for Alvor at røre paa sig. Fra „National Studenter-Aktion"s Side havde man imidlertid regnet med den Mulighed, at det kunde komme til Demonstrationer. Man havde saaledes i Forværelset til Mødesalen anbragt en talstærk S.A.-Styrke. Paa et givet Tidspunkt traadte 30-40 S.A.-Folk ind i Salen, hvor de hurtigt banede sig Vej til Urostifterne. I Løbet af Nul Komma fem havde man faaet fat paa disse, fem mandlige Studenter og en Studine, som derefter af de haandfaste Mænd blev fjernet fra Salen, saaledes at Lensgreve Bent Holstein kunde fortsætte med sit Foredrag. 

Kilde: Fædrelandet. Nov. 1940



DNSAPs  studenterfraktion havde til huse i stabshovedkvarteret på Rosenvængets Allé 30-32.

National Studenter-Aktion havde kontorer midt i de københavnske  studenters foretrukne område i latinkvarteret på adressen Studiestræde 13A. Nutidigt billede af ejedommen til venstre.